Hvis du ikke kender Containerstriben…
… vil det i sig selv være et besøg værd!
Glem alt om store indkøbscentre og en butik klemt inde blandt kædebutikker, som du finder overalt i Danmark. Vi er en del af et særligt miljø i Containerstriben på Musicon, som er Roskildes nye, kreative bydel. Bygget, hvor der engang blev produceret betonelementer af firmaet Unicon.
Som en intim backstageoase med kreative virksomheder. Miljøet er noget helt særligt. Containerstriben er som en intim backstageoase, med containere der er forbundet med et langt trædæk. På hver side finder du andre små virksomheder, som alle er et besøg værd. Vi bor som nabo til Mørk Kafferisteri og med Leos Woks til den anden side. Udenfor er der både sandkasse til børnene og en tagterrasse, hvor du kan nyde udsigten over Musicons søjleplads, hvor der ofte er koncerter. Det er faktisk et godt sted at teste dine nye briller …
Du møder Daniel og Hanne, begge uddannede optikere.
Vi er Daniel og Hanne. Måske ikke på arbejde begge to(for vi har jo også familier og skiftes derfor til at være på arbejde inden for åbningstiderne), men der er altid en optiker i butikken. Som vores efternavne vil afsløre, er vi søskende. Begge to uddannede optikere. Det må være en familiesvaghed…